Episodes

Thursday Sep 28, 2023
Thursday Sep 28, 2023
Da Søren Brix som 24-årig startede i reklamebranchen, blev han fuldstændig opslugt af sit arbejde. Han så sig som en superhelt, der kunne klare alt.
Efter en årrække med maksimal arbejdsfart fik han stress. Noget, han bestemt ikke står alene med i en reklame- og marketingbranche, der er hårdt præget af stress og tårnhøjt arbejdstempo ifølge nye tal fra Business Danmark.
Siden har han ændret sit syn på arbejdslivet markant. Og han opfordrer kraftigt branchen til at tage ansvar for at skabe et bedre arbejdsmiljø med mere balance.

Tuesday Aug 29, 2023
Tuesday Aug 29, 2023
Marianne Sommer og Jonathan Lang har begge sagt farvel til og gode og store stillinger i branchen for at tage en karrierepause.
I denne episode af Indsigten kan du høre, hvorfor de gjorde det, og hvordan deres karrriere-pauser har forandret dem som mennesker og løftet deres liv- og arbejdsliv.
De kommer også med råd til, hvad du skal gøre, hvis du har brug for en karrierepause, men mangler modet til at springe ud af din comfort zone.
Vært: Emil Nørlund

Wednesday Jun 21, 2023
Wednesday Jun 21, 2023
I denne uge er der Cannes Lions – reklame- og marketingbranchens mest prestigefyldte event og kreative award, der løber over en hel uge – og populært kaldes ”VM i reklame”.
Emil Asmussen, der er Creative Director i Uncommon, og alt i alt har vundet otte løveformede priser til Cannes Lions, er i studiet, og han fortæller om, hvordan det gik for sig, da han sammen med bureauet Virtue i 2019 oplevede en veritabel prisregn i den sydfranske kystby – og vandt den første Grand Prix til Danmark i 16 år.
Hvordan kunne det ske, at Virtue pludselig fandt en prismæssig 'guldåre', og hvad betød de mange priser dels for Virtue og dels for Emil Asmussens egen karriere.
Derudover kommer Emil Asmussen også med sit syn på, om tiden er ved at løbe fra Cannes Lions, som kritiske røster mener er en utidssvarende roséfest.
Vært: Emil Nørlund

Monday Jun 05, 2023
Monday Jun 05, 2023
Brugen af kunstig intelligens stormer frem i marketing. Det viser den nye CMO-undersøgelse lavet af analyseinstituttet Synlighet for de skandinaviske fagmedier Resumé, Kampanje og Markedsføring.
Længst fremme i AI-skoene er man i Danmark, hvor 58 procent af marketing-afdelingerne allerede har taget kunstig intelligens i brug.
Det store spørgsmål er, hvordan AI’s indtog kommer til at påvirke branchefolks arbejdsliv?
Det diskuterer Christiane Vejlø, tech-ekspert og direktør i Elektronista Media, og Tao Legene Thomsen, der er Creative Director for Innovation i Vice Virtue, i studiet hos Emil Nørlund i tredje episode af Indsigten.
I podcasten giver Christiane Vejlø og Tao Legene Thomsen og også deres bud på, hvad skal man gøre for ikke at miste sit job til en kunstig intelligens, og hvad der er bedst at bruge AI til lige nu.

Friday May 12, 2023
Friday May 12, 2023
I denne episode af Indsigten har vært Emil Nørlund besøg af CMO i Jysk Michael Gade, der for nylig blev kåret som Årets CMO.
På trods af sin prisbelønnede marketingkarriere, hvor han også har arbejdet 10 år på bureau, beskriver Michael Gade sig som ”lidt stille og introvert”, hvilket i mange år fik ham til at tvivle på, om bureaubranchen overhovedet var noget for ham.
Michael Gade mener dog, at han er et levende bevis på, at man kan komme langt i marketing, uanset om man er fremme i skoene eller ej. Man skal bare have styr på sin faglighed – og være villig til at lære.

Sunday Apr 23, 2023
Sunday Apr 23, 2023
Sidste år viste en undersøgelse af mediet Markedsføring, at en fjerdedel, der arbejder med reklame, marketing, kommunikation og tech har oplevet en krænkelse på arbejdet.
Nu viser en opfølgende undersøgelse, at størstedelen af branchefolk oplever, at deres arbejdsplads siden intet har gjort for at gøre noget ved problemerne.
Gæst i episoden er CEO i Butter Agency, Anne Sophie Lange, der selv for et år siden stod frem med sin fortælling - og nu kommer med en stærk opfordring til, at andre ledere tager ansvar for at gøre noget ved problemet.
Vært og producer: Emil Nørlund