Indsigten

Indsigten med Emil Nørlund er mediet Markedsførings podcast, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier og dagsordener i reklame, marketing, kommunikation og tech.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify

Episodes

11 hours ago

I episoden kommer Tao Legene Thomsen, som er digital sociolog og creative director i bureauet Heroic, giver sin status på AI, og hvor langt reklame- og marketingbranchen er kommet med at bruge kunstig intelligens i det kreative arbejde.
Du kan også høre hvilke kreative cases, Tao Legene Thomsen mener indtil videre  AI bedst. Og hvordan du kan få mest ud af AI kreativt lige nu, og så fortæller han, hvorfor han selv gør alt, hvad han kan for ikke at skrive som ChatGPT.
AI-specialisten, der selv har over 150 kreative priser og en Cannes Lions Grand Prix på CV’et, var også gæst i Indsigten for to år siden i episoden ’AI: Konkurrent eller kollega’ sammen med Christiane Vejlø.
Vært og produktion: Emil NørlundMusik: PremiumBeats

Tuesday May 13, 2025

For hver Tuborg-øl der bliver solgt i Danmark, bliver der kun solgt én Carlsberg. Og det vil bryggeriet lave om på med en storstilet repositionering og kampagnesats på det danske marked.
Hvordan Carlsbergs nye position og taglinen ’Smager lidt mere af Danmark’ skal hjælpe det hæderkronede ølbrand med at genvinde danskernes hjerter, løfter Jeppe Boel – der er marketing director for Carlsberg og Tuborg i Carlsberg Group – sløret for, når Emil besøger ham i bryggeriets hovedkvarter på toppen af Valby Bakke.
Vært og produktion: Emil NørlundMusik: PremiemBeats.com

Wednesday Apr 23, 2025

Trine Ahrenkiel blev for nylig kåret til Årets CMO – kongerigets fineste marketingpris.
Derfor har Emil Nørlund besøgt Nykredits vicedirektør for HR, kommunikation og marketing for at finde ud af, hvordan hun med en uddannelse i litteratur og religionsvidenskab blev topleder for tre hele områder i en af Nordens største banker.
Rettelse: Emil Nørlund siger i podcasten, at Trine Ahrenkiel har arbejdet i Nykredit i 16 år. Hun har arbejdet der i 11 år.
Vært og produktion: Emil NørlundMusik: PremiumBeat

Sunday Apr 06, 2025

I en tid hvor influencere som fænomen bliver diskuteret som aldrig før, har 23-årige Albert Klüver Rongsted stor succes med profilen Albertmaaan på TikTok.
Her er hans skæve, musikalske indhold er blevet set ca. 50 mio. gange.
Der er 72.000 som følger Albertmaaaan på TikTok, og gennem sit alias har Albert Klüver Rongsted lavet reklamer for op imod tyve brands som IKEA, Corny, DSB og Cirkle K.
 Emil besøger Albert Klüver Rongsted i hans studie for at få et indblik i influenceren anno 2025 – og finde ud af, hvorfor brands bruger deres marketingkroner på ham.
Vært og produktion: Emil NørlundMusik: PremiumBeats

Thursday Dec 05, 2024

Hver fjerde dansker har handlet på Temu, og den kinesiske e-handelsgigant er på blot et år blevet den næstmest benyttede webshop i Danmark.
Shoppingplatformens succes rammer danske erhvervsdrivende og brands hårdt på omsætningen – med fyringer til følge. Så hvordan hamler danske brands og webshops op med Temu?
Det kommer Mie Bilberg, der er chefkonsulent indenfor i e-commerce i Dansk Industri, og Asger Storebjerg, der managing director hos det digitale bureau Transact under Omnicom Media Group, med deres bud på i denne episode.
Vært og produktion: Emil NørlundMusik: PremiumBeats

Thursday Nov 14, 2024

I anledning af mediet Markedsførings kåring af Danmarkshistoriens bedste danske reklame, har vi i denne bonus-episode talt med Knud Romer om hans syn på reklamer, og hvad der i hans øjne står som alletiders bedste danske reklamekampagne.
Vært og redigering: Emil NørlundMusik: PremiumsBeats.com

Reklamer reddede Knud Romer

Thursday Nov 14, 2024

Thursday Nov 14, 2024

Den succesfulde forfatter Knud Romer har en heftig fortid i reklamebranchen med gigantkampagner, fyringer, fester – og kokain i lange baner.
Trods sin bumpy ride i branchen, mener Knud Romer, at reklamer har reddet hans liv. Og at han ikke ville have kunne have skrevet sine prisvindende bøger, hvis ikke han havde fået chancen som tekstforfatter hos Kunde & Co tilbage i midthalvfemserne.
Vært og redigering: Emil NørlundMusik: PremiumBeats.com

Thursday Nov 07, 2024

Sonofon-kampagnen 'Polle fra Snave' er for nyligt kåret som danmarkshistoriens bedste reklamekampagne.
I denne episode fortæller Peter Stenbæk, der opfandt ’Polle fra Snave’ sammen med Henrik Juul på Wibroe, Duckert & Partners, om, hvordan universet opstod – og hvad man kan lære af konceptets store succes og gennemslagskraft.
Peter Stenbæks yndlings Polle fra Snave-reklame:https://youtu.be/Wf1pfzeQJTI?si=_wubRkc7Hus9zUvb
Mediet Markedsførings artikel om kampagnens bumlede vej til succes: https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/polle-fra-snave-testede-elendigt-men-endte-med-at-skrive-reklamehistorie/Vært og produktion: Emil NørlundMusik: PremiumBeats.com

Forvirring i influencerland

Tuesday Oct 29, 2024

Tuesday Oct 29, 2024

Forbrugerombudsmanden slog for nylig fast, at alt indhold som influencere lægger ud på sociale medier i udgangspunktet skal betragtes som reklame – og det en en indskærpelse der har vakt stor forvirring og oprør i influencerland.
I denne episode prøver vi med hjælpe fra Katrine Thielke, der er medforfatter til bogen ’Influenter – Når mennesker er medier’, at give svaret på, hvor grænsen egentlig går for influencere efter Forbrugerombudsmandens udmelding.
Katrine Thielke har også skrevet følgendeartikel om de kommercielle influenceres sværere vilkår:
https://www.copenhagen-review-of-communication.com/untitled-7/
Vært og produktion: Emil NørlundMusik: PremiumBeats.com

Thursday Oct 03, 2024

I denne episode af Indsigten vurderer brand-eksperterne Kristina May, der er stifter af designbureauet AM Copenhagen og Mikael Tonning, der står bag designbureauet Everland, den aktuelle rebranding af de ikoniske Tordenskjold-tændstikker.    
Spørgsmålet er, om den nye Tordenskjold-identitet ligger for langt fra det historiske og gammelkendte gul-orange logo, hvor en oval indkranser et portræt af krigshelten Tordenskjold.    
Du kan se det nye og gamle Tordenskjold-design i denne artikel, hvor ejerne Swedish Match fortæller om baggrunden for ændringen: https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/tordenskjold-derfor-har-vi-aendret-vores-ikoniske-design/
Vært og produktion: Emil Nørlund  Musik: PremiumBeats.com og Frederic Chopin Prelude Op. 28 No. 4 af Paul Cantrell, https://innig.net/music/inthehands/

Copyright 2023 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125